Du er her:  Nyheder
< BRITISH CAR MEET 2018
06.02.2018 21:27 Alder: 104 days

MG SPORT 2018


Første afdeling af MG Sport Mesterskabet 2018 afvikles søndag den 22. april 2018 på Go-kart Center Skærbæk, Astrupvej 40, 6780 Skærbæk. Se evt. m-s-s.dk/gokart-center-skaerbaek/.&nbsp;

Vi mødes søndag formiddag mellem kl. 08.30 og 09.00 på gokart centeret, hvor der er registrering og teknisk kontrol af bilerne. Da vi har en stram tidsplan, med forhåbentlig mange deltagere, er det vigtigt, at du er der senest kl. 09.00 til licenskontrol. Der er teknisk kontrol mellem kl. 09.00 og 09.30, hvor det forventes, at du opholder dig ved bilen indtil din bil er godkendt. Der bliver afholdt førermøde umiddelbart efter teknisk kontrol er overstået, og vi forventer at prøverne starter senest kl. 10.00. 

I løbet af dagen gennemkøres 3 prøver. Den ene af prøverne bliver en rundbane med rigelig mulighed for at prøve både bil og fører af. Vi forventer, at alle prøverne kan gennemkøres 3 gange, hvor den bedste tid tæller til resultatet. Men kommer vi i tidsnød kan en af prøverne reduceres til 2 forsøg. 

Alle klassiske biler af engelsk oprindelse kan deltage. Points til MG Sport mesterskabet kan dog kun optjenes af medlemmer af MGCC og i en bil af typen MG eller Austin Healey Sprite. Du kan læse mere om afvikling af MG Sport mesterskabet på klubbens hjemmeside, herunder også hvilke klasser deltagerne opdeles i. Vi kører efter vores seedningssystem, som nu også er opdateret efter sæson 2017. Se mere på hjemmesiden 


KØB, SALG & BYT

Udvalgte annoncer, se alle under KØB & SALG:

Sælges: Jerry Can / Wehrmact-Einheitskannister
Sælges: MG MIDGET MRK III
Vis alle annoncer