Du er her:  Nyheder
< KLUBMESTERSKABET 2017
09.11.2017 16:34 Alder: 39 days

DISTRIBUTION AF MG BLADET


Modtager du ikke MG-bladet?

De seneste 14 dage har vi undersøgt markedet for et andet distributionsfirma til at levere MG-bladet, da mange medlemmer på messen i Fredericia (og andre steder) har givet udtryk for deres utilfredshed med manglende levering af klubbladet. Vi har snakket med de førende selskaber på markedet, som leverer magasiner og/eller reklamer over hele landet. De siger alle, at det for vores klubs vedkommende - med et oplag på ca. 1300 eksemplarer - er helt naturligt med en fejlleverance på 50 stk pr udsendelse. Det er, hvad de forventer og anser som acceptabelt i branchen! Selv de førende selskaber vil ikke love os en bedre omdeling, end vi allerede har. Desuden vil ingen af dem levere for os, da 1300 eksemplarer er langt under deres mindsteleverance.

Vi undersøger pt et hollandsk firma, som vi har fået anbefalet. Så må vi se, om de kan være behjælpelige.

Der er dog en række faktorer, som vores medlemmer skal være opmærksomme på generelt:

  • Har du ophængt en postkasse ved vejen?
  • Tømmer du jævnligt din postkasse? Hvis den er overfyldt, må budet ikke levere dit MG-blad
  • Har du løsgående hund eller skiltning på samme, som besværliggør leverance?
  • Har du haft uoverensstemmelser med postvæsenet? Der findes faktisk tilfælde, hvor kunder kommer i postvæsenets sorte bog, som andre fragtfirmaer også har adgang til. Husk altid at være venlig overfor de, der kommer med ting til dig.

I landdistrikter er det (trods lovkrav) ikke alle, der har opsat en postkasse. Hvis ikke du har det, kan dette alene være grunden til, at du ikke modtager MG-bladet. Hvis din postkasse ikke bliver tømt ofte men henstår med en masse reklamer eller breve, må fragtmanden ikke aflevere dit MG-blad, da det kan blive beskadiget. Sørg derfor for at postkassen tømmes regelmæssigt. Prøv altid at gøre det let for fragtmanden at levere dit MG-blad til dig.

Hvis du alligevel ikke skulle modtage dit MG-blad (som udgives i januar, marts, maj, juli, september og november), så skriv venligst til Claus Pedersen claus@(if you can see this please update your browser)mgcc.REMOVE-THIS.dk som vil sende dig et ekstra blad. Desuden kan det nævnes, at bladet er tilgængeligt i medlemssektionen her på hjemmesiden straks efter udgivelse.

På bestyrelsens vegne,

Jens


KØB, SALG & BYT

Udvalgte annoncer, se alle under KØB & SALG:

Sælges: Mgf med lavt kilometer tal
Sælges: Instrumentbræt
Sælges: Manchetknapper Austin
Sælges: BMC værktøj
Vis alle annoncer